Tjenestefri:

Hvis du ved, at der er arrangementer eller undervisningsdage hvor du ikke kan deltage, skal du ansøge om tjenestefri.
D
ette skal du gøre i god tid, senest 8 dage før.

 

Akut sygdom:

Ved akut sygdom SKAL du ringe til gardergården eller til den leder/instruktør som er sat på til denne dag.
Du kan IKKE maile eller sms om akut sygdom

 

Telefonnumrene finder du enten på "Månedsprogram og aktiviteter" eller "Bestyrelsen og Musikinstruktører".

 

Musik!
Venner!
Rejser!
Sjov!
Kageordning!

Det KUNNE være de første ting, du tænker på, når talen falder på garden. Og det er vi rigtig glade for i Randers Pigegarde, for fremme af kammeratligt og musikalsk samvær og at spille musik i ind- og udland er nemlig selve formålet med Randers Pigegarde!

Men af og til skal osse de hårde fakta på bordet...! Har garden egentlig nogle regler at holde sig til - eller gør vi bare, som vi altid har gjort???

  

Har vi regler i Randers Pigegarde?

Selvom vi har det sjovt til daglig, så er der - som du vil se på denne side - faktisk osse nogle ret "skrappe" regler for medlemmer af Randers Pigegarde. 

Regler gør det lettere at være leder, og reglerne gør det lettere for dig at være pigegarder.

For at kunne overholde reglerne, skal man kende dem. Derfor får alle nye garderaspiranter udleveret Randers Pigegardes Tjenestereglement og Randers Pigegardes Vedtægter

 

Passer det, at jeg skal tage nederdelen og støvlerne af, hvis jeg tager huen af?????

Man hører det tit, og det er osse vældig sjovt at sige det til en stakkels garder, der har dristet sig til at tage huen af i utide...... men men men.... der står faktisk IKKE noget om dette i pigegardens regler.

 

Hvad skal jeg have med til undervisning?

- Nodehæfter
- Instrument
- Evt. penge til kakao eller sodavand
- Flere piger medbringer også en madpakke og evt. lektier, hvis de skal være længe i garden.

 

Hvad skal jeg have med til arrangementer? 

- Fuld uniformering
- Nodehæfter (spørg evt. din lærer)
- Instrument
- Hvis du skal medbringe stativ eller specielle nodehæfter, vil det stå på sedlen.

 

Hvad skal jeg have med til mønstring i januar måned?

- Iført fuld uniformering, støvler pudsede, handsker, t-shirts mv. rengjort og efterset, jf. tjenestereglementet
- Samtlige dine nodehæfter
- Instrument, smurt og pudset
- Evt. skiftetøj, da garden beholder uniformen til rensning

Noder, som skal bruges til Nytårskoncerten, skal være sat i den blå mappe i kronologisk orden jf. program for Nytårskoncerten. (Såfremt dette foreligger.) Der må ikke sidde andre noder i denne mappe. Noder, som ikke skal bruges til Nytårskoncerten, skal sidde i orden i nodehæfterne.

Du kan supplere med ekstra strømpebukser, t-shirts, handsker mv., når du kommer til mønstringen i gardergården. Du behøver ikke have penge med, da det påføres næste måneds regning.

 

Kan jeg skifte til et andet instrument?

Her må vi i første omgang have respekt for fagkundskaben. Din musiklærer ved, at nogle musikinstrumen-ter er lettere at lære at spille på end andre. Og han ved, at visse instrumenter kan være et godt og naturligt springbrædt til visse andre musikinstrumenter. Men han ved også, at et musikkorps har brug for hele paletten af instrumenter for at lyde godt, og at nogle piger har flair for visse instrumenter, mens andre piger har flair for andre instrumenter.

Det er derfor, at du kan opleve at komme til at spille på et andet instrument, end det, der ville have været dit førstevalg.

Det er vigtigt, at du i god tid er åben overfor din lærer om, hvilket musikinstrument, du kunne tænke dig at spille på. Han vil forsøge at imødekomme dig, så godt han kan - men med ovennævnte in mente.

Og vi vil hellere have, at du kontakter os om dine ønsker, end at du holder i garden.

 

Hvornår skal jeg sætte en bondefletning?

Du skal have bondefletning til Nytårskoncerten og på udlandsture. Og så kan der være særlige arrangementer, hvor dine ledere beder dig sætte en bondefletning til arrangementet. Lederne er behjælpelige med at flette håret, hvis du ikke selv kan.

 

 




Programmeret og hosted af nordicweb