Tidligere nyhedsbreve:
Nyhedsbrev pr. 30.06.2011: Print
Nyhedsbrev pr. 24.06.2011: Print
Nyhedsbrev pr. 10.05.2011: Print
Nyhedsbrev pr. 06.05.2011: Print
Nyhedsbrev pr. 14.04.2011: Print
Nyhedsbrev pr. 06.04.2011: Print
Nyhedsbrev pr. 03.03.2011: Print
______________________________________________________________________
Nyhedsbrev pr. 30.06.2011: Til top
Hej kære piger og forældre!
Danmarksmesterskaberne:
DM for Bygarder er nu startet! Vi er alle spændte, og nogle er lidt nervøse. Vi ønsker et rigtig godt DM til jer alle! I har virkelig kæmpet en brav kamp piger!
Vi mødes torsdag den 30. juni på Vestervangsskolen i REJSEUNIFORM.
Husk madpakken til torsdag frokost og penge, så I kan købe fx slik i slikboden på skolen og sodavand og andre drikkevarer til Garderfesten lørdag aften.
Der er legeland/aktivitetsmuligheder mod betaling i AutoC Park (stadion).
Det er stadig ikke for sent at bestille billetter på billetlugen. http://www.billetlugen.dk/andet/15670/dm-for-bygarder-2011/. Benyt linket her, betal billetterne med dankort og print billetterne hjemmefra. Vældig mageligt, og billetterne er lidt billigere end ved indgangsdøren. Børn under 7 år har gratis adgang. Husk at fortælle det til alle, der skal have billet. Prisen i forsalg for en endagsbillet er 140,- og for en billet til alle dage 240,- (inklusiv billetgebyret) hhv. 150,- / 275,- ved døren under konkurrencerne.
Søndag den 3. juli skal vi bede forældrene om at hente pigernes ting på Vestervangsskolen imellem kl. 11.00 - 12.00. Vi skal aflevere nøglerne til skolen kl. 12.00. Venligst kontakt een af lederne, hvis I ikke kan afhente selv i det pågældende tidsrum.
En DVD med billeder fra DM 2011 kan bestilles i Infostanden i AutoC Park under hele DM. Prisen er 100 kr., som betales ved bestillingen og dækker også forsendelse af DVD'en.
Sommerferien:
Der er en ændring til månedssedlen for juli måned i forhold til den netop udsendte, idet vi netop har besluttet at udvide sommerferien med uge 30. Sommerferien i Randers Pigegarde er derfor følgende uger:
Uge 27 - 28 - 29 - 30
Der er ingen undervisning i disse 4 uger. Månedssedlen er ændret på hjemmesiden www.randerspigegarde.dk, hvor I selv kan se og printe den nye månedsseddel.
Der er normal undervisning igen fra uge 31.
Kontingent:
Det vil nok undre nogle, at vi også opkræver kontingent for juli måned - så vi opsummerer derfor lige årsagen: På en tidligere generalforsamling blev det vedtaget at holde det månedlige kontingent lavest muligt ved at dele kontingentet ud over ALLE måneder i året - sommerferie til trods. Girokortet udsendes inden for få dage.
RIGTIG GODT DM, PIGER, OG EN RIGTIG GOD OG VELFORTJENT SOMMERFERIE TIL JER ALLE!
Sommerhilsner fra
Bestyrelsen
Randers Pigegarde
___________________________________________________________________________
Nyhedsbrev pr. 24.06.2011: Til top
Her en lille hilsen fra bestyrelsen for Randers Pigegarde:
HUSK, at der er kommet et tillæg til juni månedsprogrammet. Der er ændringer for både ASPIRANTER, tambourkorps og musikkorps:
1.
Tambourkorps og musikkorps skal mødes i gardergården søndag morgen den 26. juni for at øve til DM.
2.
Tirsdag den 28. juni mødes tambourkorps og musikkorps i Gardergården allerede kl. 13.00 for at øve til DM.
3.
Tirsdag den 28. juni slutter vi vores sidste øvedag før DM af med fællesspisning for ASPIRANTER, tambourkorps og musikkorps, lærere og ledere fra 18.00 til 19.30. Garden giver mad og drikkevarer. Vi glæder os til at se jer allesammen!
Detaljerne
Søndag den 26. juni Heksefest i Allingåbro
Mødested: Gardergården
Mødetid: 12.00 Sluttid: ca. 15.00
Slutsted: Gardergården
Tambourmajor: Christina Enevoldsen
Ledere: Esben - Kirsten N - Jonna
Tirsdag den 28. juni Øvedag før DM
Musikkorps og tambourkorps øver kl. 13.00 - 15.00
Pause (sodavand og kage) kl. 15.00 - 16.00
Tattootræning kl. 16.00 - 18.00
Fællesspisning for hele garden kl. 18.00 - 19.30
Garden giver mad og drikkevarer.
Onsdag den 29. juni Generalprøve for musikkorpset på koncertnumre
Mødested: Gardergården
Mødetid: 16.30 Sluttid: ca. 18.00
Slutsted: Gardergården
30.6 - 3.7. 2011
DM for bygardere i Randers
Særskilt program følger
Det opdaterede månedsprogram kan du udskrive her:
http://www.randerspigegarde.dk/da/42014-Maanedsprogram-og-aktiviteter
Piger, vi glæder os til at følge jeres mange oplevelser ved Danmarksmesterskaberne for Bygarder!
Venlige hilsner
Bestyrelsen
Nyhedsbrev pr. 10.05.2011: Til top
Husk regler for afbud til arrangementer og undervisning:
1. Der er mødepligt til arrangementer.
2. Bliver en garder syg, skal der ringes afbud til:
a. Undervisningstimer: DEN PÅGÆLDENDE LÆRER
b. Arrangementer: LEDEREN AF ARRANGEMENTET
3. Planlagt fravær til et arrangement eller en undervisningstime skal ansøges på blanketten: "Ansøgning om tjenestefrihed", som kan downloades på www.randerspigegarde.dk. Blanketten skal afleveres til DEN VAGTHAVENDE PÅ KONTORET senest 1 uge før fraværet.
(I Spilop'en 2011.02 har vi fejlagtigt indsat Bjarne som modtager af alle afbud. Venligst se bort fra dette.)
Hvorfor disse strikse regler?
1. Fordi et musikkorps ikke kan fungere, hvis nogle instrumenter udebliver.
2. Fordi erhvervsvirksomheder og private betaler honorar til Randers Pigegarde for at få os ud at spille.
3. Og fordi både ledere og garderpiger er mest tilfredse, når mødeprocenten kan opgøres korrekt.
Naturligvis bevilges ansøgt fravær, MEN fravær som ikke er ansøgt, giver TO minusser i fraværsprocenten.
NYT HASTEARRANGEMENT!
Vi skal sammen med Blæseorkesteret Søndermarken spille ved fodboldkampen mellem Randers FC og OB på lørdag den 14. maj 2011:
14.05.2011, lørdag, hjemmekamp Randers FC mod OB:
Mødested: AutoC Park (tidligere Essex Park), indgang A
Mødetid: 16.00
Sluttid: ca. 17.55
Slutsted: AutoC Park, indgang A
Tambourmajor: Rikke Gaarde
Ledere: Kirsten Nielsen, Pia Gade
Vi har valgt at klassificere arrangementet som et hastearrangement.
Her kan du læse reglerne for hastearrangementer:
• Hvis et arrangement bliver meddelt med mindre end 3 dages varsel, er det et hastearrangement.
• Afbud til et hastearrangement vil ikke ikke trække fra i mødeprocenten.
• Fremmøde ved et hastearrangement giver dig TO plusser!
• Et fremmøde ved et hastearrangement ¬kan derfor ophæve et eventuelt tidligere tildelt minus!
Spiloppen:
Randers Pigegardes medlemsblad Spilop'en nr. 2011.02 er udkommet her i maj 2011. Bladet bliver aldrig væk for dig mere, for fremover kan du hente det på Randers Pigegardes hjemmeside under fanebladet: Nyhedsside, Spilop'en.
Denne gang kan du bl.a. læse om tambourkorpsets agitation på biblioteket, tøseaftenen for tambourkorpset og om agitationsmarchen i Randers midtby, hvor vi havde vores nye aspiranter med som hjælpere! Glæd dig til bladet!
Gratis billetter til Randers Legeland:
Vi har 6 gratis billetter til Randers Legeland tilbage. Så skal I en tur i Legeland til nedsat pris - så send en mail til lene.hein@hotmail.com. Gavekortene har hver en værdi på 75 kr. En billet giver fri adgang til Randers Legeland for 1 person. Der må maksimum bruges to gavekort pr. en betalende familie. Gavekortene skal bruges senest den 1. juli 2011.
Tak til Støtteforeningen - sponsorering af DM-bluser til alle piger!
Der ligger lige nu en bestillingsliste i gardergården for bestilling af T-shirts til DM for Bygarder. Prisen for bluserne er 75 kr. pr. stk., og bestillingen skal foretages inden den 20. maj 2011. Pigerne skal selv betale bluserne.
Vi har dog været så heldige, at Randers Pigegardes Støtteforening har valgt sponsorere bluserne. Vores aspirantpiger deltager ikke i DM for Bygarder, men her skal ikke gøres forskel: Alle piger - såvel udnævnte som aspiranter - får sponsoreret en bluse af Støtteforeningen.
Vi takker Støtteforeningen for gaven, og opfordrer alle vores medlemmer med familie til at melde sig ind i Støtteforeningen!
Husk: Der er ikke tattootræning den 17. maj men normal musikundervisning!
Venlige hilsner
Bestyrelsen for Randers Pigegarde
___________________________________________________________
Nyhedsbrev pr. 06.05.2011: til top
Vigtig meddelelse til pigerne vedr. turen til Djurs Sommerland i morgen lørdag!
I skal møde i fuld uniform.
HUSK at medbringe:
- REJSEUNIFORM
- CIVILT TØJ
- SKIFTESKO
- MADPAKKE ELLER PENGE TIL FROKOST
Rigtig god dag i Djurs Sommerland!
Venlige hilsner
Bestyrelsen
________________________________________________________
Nyhedsbrev pr. 14.04.2011: til top
Gratis billetter til Randers Legeland:
Skal I en tur i Legeland til nedsat pris? Så send en mail til lene.hein@hotmail.com nu!
En glad giver har doneret 12 Randers Legeland-gavekort til pigerne i Randers Pigegarde. Disse gavekort udloder vi nu til jer efter FØRST-TIL -MØLLE-PRINCIPPET. Gavekortene har hver en værdi på 75 kr. En billet giver fri adgang til Randers Legeland for 1 person. Der må maksimum bruges to gavekort pr. en betalende familie. Gavekortene skal bruges senest den 1. juli 2011 og kan ikke bruges i forbindelse med arrangementer. Fladbroløbet den 1. maj 2011:
Læg mærke til, at der er kommet et ekstra arrangement den 1. maj: Vi skal spille til Fladbroløbet. Se flere oplysninger på arrangementskalenderen her: http://www.randerspigegarde.dk/da/42014-Maanedsprogram-og-aktiviteter.
Danmarksmesterskaberne for Bygarder 2011:
Danmarksmesterskaberne for Bygarder 2011, der løber af stabelen fra torsdag den 30. juni til søndag den 3. juli, fylder rigtig meget både hos garderpigerne og hos bestyrelsen for Randers Pigegarde. For i 2011 afholdes disse mesterskaber i Randers! Randers By fyldes med ca. 2000 glade gardere, og det bliver både festligt og farverigt.
HVIS DU VIL SLIPPE FOR AT BETALE BILLET til Danmarksmesterskaberne, så meld dig som frivillig her: http://www.randerspigegarde.dk/da/80360-Nyhedsarkiv. Så har du nemlig gratis adgang alle dagene- og det bliver MEGET SJOVERE, når du selv er en del af arrangementet!
Ellers er salget af publikumsbilletter nu åbent på Billetlugen: http://www.billetlugen.dk/andet/15670/
Vi glæder os til at se jer alle!
Nu vil vi have nye garderuniformer!
HJÆLP OS MED AT INDSAMLE SPONSORATER! Alt tæller! Vi er begyndt at samle bidrag ind til de nye uniformer. Vi takker alle for deres bidrag på vores hjemmeside, og vi vil meget gerne annoncere med firmalogo i både vores medlemsblad Spilop'en og på vore hjemmeside!
Har du gode ideer til sponsorer - eller har du selv skaffet en sponsor, så kontakt formanden for Støtteforeningen Bent Møller på telefon nr. 24 64 84 48 eller kasserer Lene Hein på telefon 61 30 41 30.
Husk at:
- Der er tattootræning for tambourkorps og musikkorps tirsdag efter påsken den 26. april.
- Deadline til den næste Spilop er tirsdag den 26. april 2011.
- Vi altid søger nye aspiranter, og DU kan få 300 kroner for at skaffe en ny garder til Randers Pigegarde! Så tag fat i dine veninder! :o)
Påskehilsner fra
Bestyrelsen for Randers Pigegarde
_________________________________________________________
Nyhedsbrev pr. 06.04.2011: til top
HUSK HUSK Generalforsamling i Støtteforeningen for Randers Pigegarde i aften kl. 20:
Bemærk, at starttidspunktet fejlagtigt har været opgivet til kl. 19. Generalforsamlingen starter kl. 20. Der ligger indmeldelsesblanketter på bordene, når du kommer, og der der aftenkaffe og te på kanden. Vi har brug for din støtte! Se mere her: http://www.randerspigegarde.dk/da/41378-Stoetteforeningen
Fortjenstmedaljer:
Vores allesammens musikchef Bjarne Nielsen har i marts måned modtaget Landsgarderforeningens fortjenstmedalje i SØLV. Christina Enevoldsen har modtaget Hans Excellence Ingolf, Greve af Rosenborgs, fortjenstmedalje. Fortjenstmedaljerne tildeles ikke hvem som helst, og vi er meget stolte af Bjarne og Christina! Se mere på: http://www.randerspigegarde.dk/da/41380-Nyhedsside
Handelspladsen:
Efter ide fra en garderpige, har vi lavet et forum på hjemmesiden, hvor du kan købe brugte pigegardersager af andre gardere, og du kan sælge ting, du ikke længere bruger eller kan passe. Så ind og kig i gemmerne og kontakt os! Da der sikkert ikke er opdateringer til siden så tit, vil vi skrive i nyhedsbrevet, når der er noget på handelspladsen. Se: http://www.randerspigegarde.dk/da/47578-Bytte-koeb-salg
Ændringer på telefon- og mailliste:
Der er ændringer til telefon- og maillisten for både undervisere og bestyrelsesmedlemmer, så udskriv de nyeste kontaktlister her: http://www.randerspigegarde.dk/da/42003-Bestyrelse og her: http://www.randerspigegarde.dk/da/42004-Laererstab
Ny lærer på lærerlisten:
Du har sikkert opdaget, at der er kommet en ny lærer på lærerlisten. Det er Erik Brender, der er ansat til at undervise i tattoo. Vi siger velkommen til Erik, og glæder os til det kommende samarbejde! Erik har lovet os, at han snarest præsenterer sig på vores hjemmeside.
Nyt medlem af bestyrelsen for Randers Pigegarde:
Erik Ingemann har valgt at udtræde af bestyrelsen, og lade en anden træde til i stedet, idet han ikke mente, at han udfyldte pladsen godt nok. Heri er vi andre bestyrelsesmedlemmer aldeles uenige! Men vi er rigtig glade for, at Erik stadig vil hjælpe os med mange gøremål, og at han vil gerne fortsætte arbejdet som nodearkivar. En STOR TAK skal lyde til Erik for indsatsen til nu og for et godt samarbejde og mange sjove timer. Og vi er glade for, at du ikke slipper os helt!
Nyt bestyrelsesmedlem bliver Bjarne Ravnholt, som er far til Nikoline Ravnholt. Velkommen til dig, Bjarne! Vi glæder os til det fremtidige samarbejde.
Blanketter:
Husk, at du kan downloade blanketter på www.randerspigegarde.dk - fx blanketten "Ansøgning om tjenestefri" , "Månedsprogram", "Navn- og adresselisten for bestyrelsesmedlemmer og undervisere" og "indmeldelsesblanket til Støtteforeningen".
Facebook:
Meld dig som ven på Randers Pigegardes facebook! Forældre, bedsteforældre og alle andre venner af Randers Pigegarde er ligeså velkomne!
De bedste hilsner fra
Bestyrelsen
______________________________________________________
Nyhedsbrev pr. 03.03.2011: Til top
Overnatning for tambourkorpset:
Husk, at der er overnatning og hygge for jer piger fra tambourkorpset på fredag den 4. marts til lørdag den 5. marts. Har du ikke fået dig tilmeldt - så skynd dig at kontakte Jonna, Kirsten R eller Kirsten N. Du kan finde deres telefonnumre og mailadresser på hjemmesiden! :o)
DVD fra Nytårskoncerten:
Nu er det snart sidste frist for bestilling og betaling af dvd'en fra Nytårskoncerten er den 8. marts, så skynd dig at aflevere bestillingssedlen. Er sedlen blevet væk, så print en ny via hjemmesiden.
Vi har brug for dig og din familie:
I forbindelse med gennemførelsen af Danmarksmesterskaberne for Bygarder i Randers fra den 30. juni til den 3. juli får vi brug for ca. 120 frivillige hjælpere. Det bliver fire festlige og farverige dage, og som frivillig har du gratis adgang til mesterskaberne alle dage. Læs mere og tilmeld dig som frivillig via hjemmesiden!
Vores hjemmeside er under forvandling:
Vores ønske er at gøre Randers Pigegardes hjemmeside så brugervenlig som mulig. Vi er lige nu i gang med at ændre på hjemmesiden, så du kan få de informationer, du har brug for. Derfor: Har du forbedringsforslag - eller mangler du noget på hjemmesiden, så vil det glæde meget os at få en mail fra dig. (Der er p.t. links underoprettelse, som du stadig ikke kan trykke frem - men det ordner sig i løbet af kort tid.)
Venlige hilsner fra
Bestyrelsen for Randers Pigegarde.

