Kunne du tænke dig at spille i Randers Pigegarde?
|
Er du en pige på mellem 8 og 14 år, kan du søge om optagelse i garden. Du starter som aspirant. Vi låner dig et instrument, og vi giver dig den nødvendige undervisning. Vi starter hold forår og efterår. Ring eller skriv endelig til os, hvis du er interesseret i at blive en del af vores hold. Du får godt kammeratskab og masser af oplevelser! Læs mere herunder:
Hvorfor er det godt at være garder? I Randers Pigegarde kan du knytte nære venskaber, der varer langt ud i voksenlivet. Udover rigtig gode venner får du fantastiske oplevelser. Du lærer at træde op foran mange mennesker. Du kan komme til at spille sammen med berømte solister og deltage i rejser i både ind- og udland. Og så ikke mindst: Du lærer at spille på et instrument!
Hvordan og hvornår kan man blive medlem? Randers Pigegarde optager nye aspiranter forår og efterår, men du kan når som helst søge om optagelse som aspirant. Kan du spille i forvejen, kan du muligvis gå direkte ind i tambourkorpset eller musikkorpset. Hent indmeldelsesblanket her på siden. Du skal være mindst 8 år, gammel før du begynder. Uanset hvornår du søger, vil du komme til en informationsaften i gardergården sammen med dine forældre.
Hvad koster det at være medlem ? De første 3 måneder er det gratis at være medlem. Herefter er kontingentet er 170 kr. om måneden.
Skal jeg kunne spille et instrument ? Nej, ikke nødvendigvis. Hvis du ikke har spillet før, starter du som aspirant i tambourkorpset på fløjte eller tromme, senere får du mulighed for selv at vælge instrument i samarbejde med musikchefen.
Skal jeg selv købe instrument ? Nej, du kan låne et instrument gratis af garden, så længe du er medlem og betaler kontingent. Du må selvfølgelig også gerne spille på dit eget instrument, hvis du har et, eller har mulighed for selv at købe et.
At lære at spille et instrument kommer ikke af sig selv. Man skal øve sig en halv time dagligt. Der er sædvanligvis undervisning i gardergården een gang om ugen, og når du bliver medlem af musikkorpset to gange om ugen. Hvis du ønsker eneundervisning tilrettelægges dette så vidt muligt samme eftermiddag som øveaftenen. Som aspirant skal du lære at marchere. Op til din udnævnelse skal du derfor møde endnu en dag til marchtræning.
|
|


