Medlemmer af Randers Pigegarde

 

I menuen til højre kan du se, hvem der er medlem af Randers Pigegarde.

Aspirant:
Når du begynder i Randers Pigegarde, kommer du først på vores aspiranthold. Vi starter
 aspiranthold i april og i oktober, men indimellem optages også aspiranter på andre tidspunkter af året. Oftest øver I om tirsdagen, men du må forvente, at andre dage også kan blive optaget - eksempelvis med eneundervisning og perioder med marchtræning. Kontakt os endelig for en snak, så I kan få afklaret jeres eventuelle tvivlsspørgsmål. 

Du vælger sammen med musikinstruktøren, om det er marchfløjte eller lilletromme du begynder på. Du låner et instrument af garden. Undervisningen foregår på hold og varer ca. 3/4 år, alt efter hvor hurtigt du lærer at beherske dit instrument.

For at du hurtigt skal føle dig som en del af vores korps, opfordrer vi dig til som aspirant at komme tirsdag og lytte med, når korpset spiller. Vores juleafslutning er så absolut et must: Pigerne bytter instrumenter - og det lyder aldeles som kattejammerrock - men skægt er det!!

Kom så ofte, du har tid og lyst, så du lærer de udnævnte piger at kende. Tag far og mor med - og rigtig gerne en veninde. I kan købe kakao eller en sodavand, og der er altid kaffe eller te på kanden til far og mor. Du kan være sikker på at finde os i gardergården tirsdage mellem 17 og 19. Du kan aldrig komme for tit. Vi er altid glade for at se dig i Gardergården!

Tambourkorps:
Udnævnelse til garder sker til Nytårskoncerten på Værket i januar måned. Det er meget højtideligt, når du bliver udnævnt. Mens alle i salen står op, følger majoren dig og de øvrige nye gardere ind i den store sal til udnævnelsen. Hvad der i øvrigt sker, skal ikke nævnes her, men ingen forældre - eller andre nære familiemedlemmer for den sags skyld - bør gå glip af denne store dag.

Før udnævnelsen er du blevet uniformeret og har lært at marchere til musik. Når du er udnævnt som garder, deltager du i alle arrangementer og udlandsture.

Musikkorpset:
Efter 1-2 år i tambourkorpset kan du vælge et andet instrument i musikkorpset. I en periode øver du i begge korps, indtil du er blevet så dygtig, at du kan blive optaget i musikkorpset.

Fanfarekorpset:
Mange af vore piger spiller i fanfarekorpset. Nye medlemmer til fanfarekorpset rekrutteres fra Musikkorpset. Til en fanfare skal bruges 3-6 piger, men der er altid en del på reserveholdet, hvis der er forfald blandt de faste piger.

 Til toppen af siden




Programmeret og hosted af nordicweb