Medlemmer af Randers Pigegarde

I menuen til højre kan du se, hvem der er medlem af Randers Pigegarde.

Aspirant:
Når du begynder i Randers Pigegarde, er det i aspirantkorpset på hold. Man bestræber sig på, at det er en lille gruppe, der starter samlet i april eller oktober, men ind imellem optages også aspiranter på andre tidspunkter af året.
Du vælger sammen med garderchefen, om det er marchfløjte eller lilletromme du begynder på. Du låner et instrument af garden.
Undervisningen foregår på hold og varer ca. 3/4 år, alt efter hvor hurtigt du lærer at beherske dit instrument.

Tambourkorps:
Udnævnelse til garder sker til Nytårskoncerten på Værket i januar måned, og er altid meget højtideligt. Det må ingen forældre gå glip af (eller andre nære familiemedlemmer for den sags skyld).
Forinden har du lært at marchere med musik.

Musikkorpset:
Efter 1-2 år kan du vælge et andet instrument i musikkorpset, som du øver sideløbende med dit instrument i tambourkorpset, og derefter blive så dygtig at du kan blive optaget i musikkorpset.